Akustikløsninger til virksomheder
Støjdæmpning til kontorer, mødelokaler, receptioner og kantiner
I moderne virksomheder bliver det mere og mere almindeligt med åbne kontormiljøer. Kombinationen af mange mennesker samlet i kontorlandskaber, der ofte er præget af minimalistisk indretning, parketgulve, mange glaspartier og højt til loftet, gør, at støjen fra telefoner og helt almindelig tale hurtigt spreder sig rundt i lokalet til gene for de øvrige medarbejdere. Det kan ligefrem være vanskeligt at føre en helt almindelig samtale med kunder og kolleger uden at blive distraheret. Det betyder at alle ufrivilligt kommer til at tale højere og højere for selv at få ordenlyd. Resultatet bliver ofte et stressende kontormiljø. Tilsvarende problemstillinger genkendes fra receptionen og i kantinen. I mødelokaler handler det mere om at skabe ro til dialog og fordybelse samt at sørge for, at fortrolige samtaler ikke spreder sig til omgivelserne uden for mødelokalet. Heldigvis kan akustikpaneler med høj lydabsorptionsevne kraftigt reducere og ligefrem helt afhjælpe problemet og dermed øge medarbejdertilfredsheden.